Niels Lyngs, Thyholm
Nu er det meget nemmere at huldstyre.
Niels Lyngs fra Thyholm bruger Twinca Step til at styre tildelingen af foder til hvert enkelt bur. Det er en fordel året rundt men i særlig grad i tiden omkring parringen.
Det er blevet meget nemmere for os at huldstyre minkene. Ingen bliver for fede og ingen bliver for magre. Det betyder rigtig meget i forhold til minkenes evne til reproduktion, siger Niels Lyngs.
Antallet af æg under tævernes ægløsning afhænger af hulden, ligesom hannerne ikke må være for fede, hvis de skal yde optimalt under parringen.
Med den automatiske fodring kan vi styre hulden frem mod parringssæsonen og automatisk regulere til normal tilstand bagefter, siger Niels Lyngs.
Han glæder sig også over muligheden for under fodringen at registrere, hvis en mink eller et bur har brug for særlig opmærksomhed. Han slipper blot fodpedalen på maskinen. Herefter kan han tilføje en note til netop det bur på den håndholdte enhed. Når fodringen er forbi kan han skrive alle noter ud og give dem videre til en medarbejder eller selv tage affære.
Det er en stor fordel i det daglige arbejde. Vi sparer en masse tid og kan arbejde mere effektivt, siger han.